Jensen C-V8 blev introduceret på Earls Court Motorshow i oktober 1962, og den levede op til tidens krav om, at dyre biler skulle have automatisk gearkasse. I 1961 kunne Jensen tilbyde 541-S med automatgear som standard, og manuelt gear blev sjældent bestilt, og på C-V8 var modellen med manuelt gear dyrere end den med automatisk gearkasse. Det var med C-V8 modellen, at Jensen begyndte at bruge de store V8-motorer fra Chrysler, men inden da var der dog nogle få 541-S prototyper med Chrysler's V8'er på 5,9 liter. Motoren var leveret med Chryslers Torqueflite automatiske gearkasse og ydede 305 bhp. Da Aston-Martin i starten af 1970'erne gik over til V8-motorer, var det også Chrysler's Torqueflite gearkasse, de brugte som ekstraudstyr. Jensen C-V8 var designet af Kevin Beattie, der var ny ansat hos Jensen som chefingeniør. Det var også Kevin Beattie, der designede de paralelle og meget kraftige 4" rør, der går gennem vognens center, og hvorpå chassiet og for- og bagtøjet er svejset. Formålet var at fremstille et lettere og stærkere chassis til karrosseriet der var bygget i glasfiber, men efter de sædvanlige og meget grundige Jensen tests, besluttede man at forstærke C-V8'eren yderligere. Resultatet blev, at C-V8 chassiet blev en smule tungere end 541-S, men altså betydeligt stærkere, så det kunne overføre de mange hestekræfter i den store V8 motor. Det nye chassis fik kode CT-8 (Centre Tube), som skulle have været modellens navn, men det blev droppet til fordel for det bedre klingende C-V8.

Jesens C-V8 - avanceret design med karrosseri i glasfiber C-V8's krop var designet af Eric Neale, chef for Bodydesign & Development. Han var en nær ven af Richard Jensen. Eric Neal kom til Jensen i maj 1946 og var ansvarlig for den oprindelige Interceptor Coupe og Capriolet (sammen med denne models første kusine, Austin A4o Sport) og 541-serien. Eric Neal's design af af C-V8 fronten var kontroversiel. Formålet var et design med det bedste air-flow, og Jensen var blandt de første til at bruge vindtunnel til design. Det var allerede i 1953. Meningen med fronten var, at lygterne skulle være dækket af glas (som Aston-Martin's DB-5) og holdes på plads af en chrom liste. Richard Jensen var dog bange for, at disse lygteglas ville komme til at tage for meget lys og brugte derfor sin vetoret imod dem. Resultatet blev det kontroversielle design, der 30 år efter inspirerede til Chrysler's Viper m.fl.