Det konkrete, det uforklarlige, det drømmende, det afventende i samme univers - Det er noget af det surrealismen blandet andet kan. Man tror, man kan se, hvad det forestiller, og så kan man det alligevel ikke.
Mit neosurrealistiske univers tager sit udgangspunkt i en fascination for de gamle surrealister tilbage i mine ungdomsår i 70'erne. Specielt er er der to udstillinger, der stadig står stærkt i hukommelsen:
En udstilling på Sophienholm ved Bagsværd Sø med belgiske surrealister i 1971 og en Dali udstilling på Louisianna i 1973/74.
Dali udstillingen fordi han var helten, den suveræne mester med en uovertruffen teknik og forunderligt mærkelige og provokerede billeder. Udstillingsplakaten med maleriet: "Three Sphinxes of Bikini" hang i flere år på min væg.
Dog er det Sophienholm udstillingen med belgiske surrealister, der har sat de dybeste spor. På denne udstilling var der billeder af blandt andre René Magritte og Paul Delvaux. Ikke de meget (for)tænkte billeder med stærke referencer til drømme- og måske mareridts agtige scener, men snarere billeder med en særegen tidløs og afventende stemning; billeder, hvor det er svært at afgøre om det er dag eller nat, morgen eller aften. Og som siger: Hvorfor, hvad, hvorhen, hvornår? Spørgsmål, som betragteren selv må give svaret på.
Det er noget at den stemning og de spørgsmål, som jeg forsøger at male ind i mine (neo)surrealistiske billeder. Nogle meget enkle og andre med større detaljerigdom og mix mellem abstraktion og realisme. Her er det er lyset frem for farverne, der skaber billedet og historien, og himmel og skyer er ofte en central del af motivet.
Ud over den indholdsmsæssige og kunstneristiske udfordring er der også den håndværksmæssige, der driver en gammel tegner og grafiker som mig til at hoppe mellem det nonfigurative og det surrealistiske. At få en idé til et billede og føre den op på lærredet er en anderledes proces i det surrealistiske univers. Billedet udvikler sig naturligvis under vejs og kan ende meget andeledes end først tænkt, men grundmotivet ligger mere eller mindre fast. Modsat det nonfigurative, hvor et billede kan starte et sted og ende et helt andet. På det surrealistiske billede opstår der hele tiden krav til at kunne male den tanke og idé, man har - og får med billedet under vejs i processen.
Klik her for at se et udvalg af mine neosurrealistiske billeder >
Henrik Nowak
Billedkunstner
------Klik for at lukke vindue-----